Shutterstock 1257908395

Senior Project Developer 

Vi accelererer den grønne omstilling i energisektoren med data og digital integration. Kan du skabe de næste udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber og universiteter der leverer løsningerne? Og har du lyst til at gøre det i samarbejde med et team af dygtige, specialiserede og sociale kollegaer, så er du sandsynligvis den nye projektudvikler vi leder efter. 

 

Om Jobbet 

Som Project Developer bliver du en nøgleperson for udviklingen af Center Denmarks projektportefølje. Helt konkret bliver det din opgave at udvikle projekter fra grundidé og indtil projektet bevilges. Det indebærer at du skal sammensætte konsortier, skrive ansøgninger og sikre at Center Denmarks strategiske mål skrives ind i projekterne. Ofte inviteres vi med i projektansøgninger og her er det ligeledes afgørende at vores aktiviteter understøtter vores strategiske mål. Når et projekt bevilges overdrager du projekterne til en teknisk projektleder, og du vil derfor ikke skulle lave projektledelse. 

Du kommer til at samarbejde med vores dygtige softwareudviklere og Data Service team om at få de rette opgaver og målsætninger ind i projekterne, så vores projekter driver Center Denmarks udvikling. Derudover bliver du også et vigtigt ansigt udadtil i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som fx universiteter, erhvervsklynger, virksomheder og kommuner. 

Du kommer også til at facilitere Energi- og CO2-Regnskabet, som Center Denmark har ansvaret for. Energi- og CO2-regnskabet er et medlemsdrevet værktøj som de danske kommuner anvender til at holde styr på deres klimaregnskaber. Du vil skulle stå for indhente kommunernes ønsker og krav til videreudvikling af regnskabet gennem medlemsundersøgelser og interviews, koordinere events og sikre en tydelig formidling til alle  aktører omkring regnskabet. 

Vores nye kollega 

Vi forventer at du har mindst 5 års erfaring med at udvikle projekter i samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner - allerhelst med fokus på EU-programmer som Horizon og Digital Europe. Det betyder at sammensætning af konsortier og tekniske beskrivelser indenfor digitalisering og energisystemer helst skal være kendt stof for dig. 

Du skal kunne tage styringen i ansøgningsprocesser og møder med mange forskellige kulturer. Du er en dygtig facilitator, der har fokus på samarbejde og er god til at finde det fælles fodslag i komplekse processer med mange forskellige interesser. 

Sprogligt er du stærk på engelsk, men dansk er også et krav når vi samarbejder med kommuner og forsyningsselskaber. 

Vi forestiller os at du kommer med enten en kommunikationsbaggrund evt. koblet med IT/digitalisering og har tillært dig teknisk viden eller med en teknisk baggrund og har specialiseret dig i projektudvikling. 

Udover dine faglige kompetencer lægger vi også stor vægt på din personlighed samt din motivation til at tilegne dig ny viden. 

Vi tilbyder dig: 

  • Fleksibilitet i arbejdslivet, så du kan få det hele til at gå op 
  • En arbejdsplads med fokus på sundhed og et godt arbejdsmiljø, hvor vi fx prioriterer tid til gåture i arbejdstiden og betalt adgang til fitnesscenter efter eget valg i fritiden 
  • Et socialt team med onsdags-rundstykker og fredags-øl (også non-alcoholic m.v.) 
  • God konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsordning, fri internet og andre fordele som god kantine og frugtordning 

Vi hører til i Fredericia, hvor du også vil få daglig gang. Du vil referere til Projektchef, Søren Bernt Lindegaard. 

Ansøgning og forløb 

Ansøgninger behandles løbende, og startdato er når det passer dig. Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 41 og 2. runde i uge 43. 

Vi lægger stor vægt på en grundig proces – så det både blive drømmejobbet for dig, og du bliver drømme-medarbejderen for Center Denmark. Vi behandler alle ansøgninger lige og opfordrer alle til at ansøge uanset etnicitet, kulturel baggrund, køn og alder. 

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Projektchef, Søren Bernt Lindegaard på tlf. 42 59 50 20  

 

Ansøg her 

 

Om Center Denmark 

Center Denmark har udviklet en Dataplatform med fokus på energidata og dataanvendelse designet til at identificere og udnytte fleksibilitet på forbrugssiden af energisystemet. 

Center Denmark er en uafhængig non-profit organisation  der arbejder for at styrke og fremskynde samfundets overgang til vedvarende energikilder og reducere CO2-udledningen gennem digitale løsninger. Dette sker ved at skabe platformen for integrerede energisystemer. Center Denmark bidrager til at etablere en fælles national ramme der styrker forskning, uddannelse og innovation samt giver mulighed for  udvikling, test og demonstration af digitale løsninger til energisystemet.