Om Jobbet
Grøn omstilling har brug for digitalisering og vi tager teknisk lederskab. Vil du med på rejsen i udviklingen af en dansk/europæisk digital platform der samler sektorerne på tværs af forsyningssektoren. Hop med på holdet og bidrag til at accelerere den grønne omstilling og arbejd med de fremmeste teknologier og teams i Danmark og EU.
Kernen i vores platform er oprindelig skabt i samarbejde med Aalborg Universitet og DTU og er - ligesom alle vores andre løsninger - baseret 100% på open source-software. Vi står midt i en større udvidelse, der introducerer streamingfunktionalitet til platformen og har i den forbindelse brug for dig på holdet, til at bidrage til bl.a. at udvide vores API snitflade, så den understøtter både de andre digitale produkter såvel som igangværende kommercielle- og forskningsaktiviteter. Oven på platformen bygger vi et lag digitale værktøjer, bl.a. web-baserede visualiseringer, for at gøre data mere tilgængelige og forståelige for brugerne.
Ud over softwareteamet, vil du også komme til at arbejde tæt sammen med andre kolleger i Center Denmark, omkring alt fra opsætning af data pipelines, innovationssprints med virksomheder samt aktiv deltagelse i diverse udviklingsprojekter i samarbejde med universiteterne og vores øvrige samarbejdspartnere. Vi navigerer i et meget dynamisk miljø, hvor du vil opleve at følge opgaverne helt fra tidlig udvikling og helt ud til slutbrugeren.
Vores nye kollega
Vi har brug for dig på holdet, for at styrke vores softwareteam med en bred udvikler, der både kan bidrage til udvikling af platformen for datadeling, visualiseringer så som www.energikortet.dk samt andre igangværende og fremtidige digitale produkter.
- Du er datalog, software ingeniør eller med lignende IT-relevant uddannelse.
- Du kan have flere års erfaring eller være helt nyuddannet; det vigtigste er dine tekniske kompetencer, din personlighed samt din motivation til at tilegne dig ny teknisk viden
- Du har solid erfaring med objektorienteret udvikling - helst i Java eller med lyst og vilje til at omstille dig.
- Du har erfaring med databaser og muligvis tidsserie- og grafdatabaser.
- Du har god forståelse for web-stakken og gerne teknisk tung webudvikling med høj grad af client-side scripting og API interaktion.
- Du har forståelse for hvad det kræver at udvikle og vedligeholde robust infrastruktur samt det rette mindset til at drifte det du er med til at udvikle.
- Du har gode kommunikationsevner i både dansk og engelsk
Det vil også være en fordel, men forventes ikke, at du har:
- Erfaring med SPA frameworks som f.eks. Angular 2+
- Kendskab til energibranchen som helhed eller grene deraf, men det vigtigste er motivation for at tilegne sig den viden
Vi tilbyder dig:
- Fleksibilitet i arbejdslivet, så du kan få det hele til at gå op
- En arbejdsplads med fokus på sundhed og et godt arbejdsmiljø, hvor vi fx prioriterer tid til gåture i arbejdstiden og betalt adgang til fitnesscenter efter eget valg i fritiden
- Et socialt team med onsdags-rundstykker og fredags-øl (også non-alcoholic m.v.)
- God konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsordning, fri internet og andre fordele som god kantine og frugtordning
Vi hører til i Fredericia, hvor du også vil få daglig gang. Du vil referere til Udviklingschef, Anders Bro Pedersen med projektreference til Projektchef, Søren Bernt Lindegaard.
Ansøgning og forløb
Ansøgninger behandles løbende, og startdato for ansættelse er hurtigst muligt, der passer til den pågældende kandidat.
Vi ser meget frem til at læse din ansøgning og lære dig at kende. Vi lægger stor vægt på en grundig og fair proces for at sikre det rette match – så det både blive drømmejobbet for dig, og drømme-medarbejderen for Center Denmark.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Udviklingschef, Anders Bro Pedersen på tlf. 28 35 73 02 eller Direktør Søren Skov Bording på tlf. 23 40 86 12.
Vi behandler alle ansøgninger lige og opfordrer alle til at ansøge uanset etnicitet, kulturel baggrund, køn og alder.
About Center Denmark
Center Denmark provides a Trusted Data Sharing Platform with focus on data intelligence and integrated energy systems for Identification and utilization of flexibilities on demand side across energy systems.
Center Denmark is an independent and non-profit organization working to promote development of digitally integrated energy systems in order to enhance society’s transition to renewable energy sources and reduce environmental impact. Center Denmark contributes to establishing a national framework to promote research, education, innovation & development, testing and demonstration in connection with the transition to a fossil-free green society, building the foundation for a Danish “Silicon Valley” of energy systems.