big-data.jpg

Big Data – energi, integration, fleksibilitet og lagring

Centret bliver samlingspunkt for Danmarks digitale og integrerede energisystemer og dermed for grønne innovationer. Centret dækker hele Danmark og den digitale IT-intelligente platform sikrer, at løsningerne effektivt kan udrulles såvel nationalt som internationalt.

Målet og ambitionen om en fossilfri fremtid afhænger i høj grad af, at vi i Danmark udvikler effektive og smarte energisystemer, der kan være med til at danne grundlag for den grønne omstilling, ved øget mængde energiproduktion fra sol og vind.

Den digitale platform gør at vi optimalt kan bruge hele Danmark som testzone, og dermed teste hele spektret af løsninger (el, gas, varme, køling, vand, fødevarer mv.).

Vi går fra et samfund, hvor energiproduktionen følger energiforbruget til i dag, hvor energiproduktionen bliver variabel grundet den grønne omstilling, derfor er der et øget behov for at kunne lave energiforbruget fleksibelt.

Nøglen til den grønne omstilling er en beskrivelse, forståelse og anvendelse af fleksibiliteten i det intelligente og integrerede energisystem. Vejen til denne forståelse bygger på state-of-the-art viden i relation til digitalisering, big data og kunstig intelligens.

Der er behov for forskning, udvikling og test i regi af Center Denmark på flere områder. For at illustrere disse områder kan vi f.eks. kigge på en energimæssig smart bygning:

En bygning er kun energimæssig smart såfremt energiforbruget er fleksibelt.

Denne fleksibilitet afhænger af mange faktorer:

  • Termisk isolering
  • Termisk masse
  • Varmesystemet brugerindflydelse på varmesystemer
  • Beboeradfærd
  • mv.

Selv i dette relativt simple tilfælde er det uklart 1) hvorledes fleksibiliteten kan beskrives og karakteriseres (matematisk), og 2) hvorledes fleksibiliteten bedst muligt bringes i spil således at f.eks. elnettet holdes stabilt.

Bliv partner og støt den grønne omstilling – det gør vi

Partnere og interessenter

I samarbejde med interesseorganisationer indenfor fremtidens energisystemer, universiteter, industri, samt organisationer med fokus på klima, geologi, fauna og flora, skaber vi et område, hvor man i fællesskab får de bedst mulige resultater og data til rådighed, som kan fremme omstillingen til en grønnere fremtid.

Beliggenheden er som sagt vigtigt - både fysisk og dermed også top-of-mind - flere partnere og interessenter ligger i forvejen i området bl.a. energiforsyningen TSO, Energinet, Ørsted, Skærbækværket, Dansk Fjernvarme, EWII, TVIS, Fredericia Spildevand, samt Google.

Læs mere om partnerskab

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OK