Israel Palacio Imcukz72ous Unsplash (1)

Dataportalen

Center Denmarks dataplatform er kernen i vores arbejde med at drive digitalisering og innovation i energisektoren. Platformen er designet til at indsamle, håndtere og dele energidata på en effektiv og sikker måde, hvilket gør den til en central løsning for virksomheder og forskere, der arbejder med den grønne omstilling.
Dataportalen forbinder data fra forskellige kilder og standardiserer dem, så de kan bruges til udvikling af nye løsninger inden for energibesparelser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Med fokus på datasikkerhed og anonymisering sikrer platformen, at både private og offentlige aktører kan samarbejde om data uden at gå på kompromis med fortrolighed og GDPR-bestemmelserne.
Ved at understøtte avancerede analyser, realtidsmonitorering og brug af AI-teknologier tilbyder platformen en infrastruktur, der baner vejen for smartere og grønnere løsninger på tværs af forsyningssektoren.

Hvordan fungerer Dataportalen?

1. Energidata indsamles

Vi indsamler og stiller data til rådighed fra hele energisektoren. Portalen samler altså produktions- og forbrugsdata fra:

  • Elnettet
  • Fjernvarmesystemet
  • Gassystemet
  • Vandforsyning og spildevand

Styrken ved vores dataplatform er, at den kan håndtere realtidsdata fra mange forskellige formater, opløsninger og volumener. Der er også data som kommer som data-dumps, men i høj opløsning.

Illu 1 (1)

2. Data frisættes

Trusted data sharing

De data, vi indsamler, omfatter kritiske data relateret til national infrastruktur samt almindelige personoplysninger i henhold til GDPR. For at sikre fuld datasikkerhed opbevares alle data på vores egne servere, så de forbliver inden for landets grænser.

Vi anonymiserer og aggregerer data med de nyeste og mest sikre metoder i samarbejde med landets førende eksperter. Først derefter bliver data gjort tilgængelige på platformen for at sikre både sikkerhed og anvendelighed.

Dataplatformen Analyse

3. Forretningsudvikling med unikke data

Nye datadrevne forretningsmodeller:

Data udvælges og fritstilles, så du får de mest relevante data til dit projekt eller produkt. Center Denmark besidder de seneste teknologier til at analysere og udnytte data på bedst mulig måde, fx AI teknologier eller andre intelligente datatjenester.

Illustration Forretnings Udvikling

Tilgå Center Denmarks dataplatform

Center Denmark's platform tilbyder tusindvis af realtids- og historiske datapunkter inden for energi- og forsyningssektorerne. Med data om smarte elnet, vedvarende energi og meget mere kan du identificere tendenser, forudsige forbrug og optimere effektiviteten i dine projekter.

 

Tilgå dataplatformen her 

Vil du vide mere?

Vil du dele din data med Center Denmark og bidrage til den grønne omstilling?

Ved at dele dine forbrugs- og energidata med Center Denmark, hjælper du projekter og energirigtige dataløsninger på vej mod en sikker, grøn og billig energiforsyning.
Det gavner den grønne digitale forskning og det gavner forbrugerne.  
Godkendelsen sker med MitID via www.eloverblik.dk.

Del data med Center Denmark