Ledige stillinger
Vi er et dynamisk team med et rent start-up DNA. Vi bringer liv til forskningen ved at bringe den nyeste viden om digitale løsninger til rådighed og anvendelse for energisektoren.
Head of Project Management Office (PMO)
Data Engineer til platform for energi- og forsyningsdata
Cloud Engineer til platform for energi- og forsyningsdata
Hvis dit drømmejob ikke er på listen, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til soren@centerdenmark.com eller ringe til direktør Søren Skov Jakobsen på tlf. +45 23 40 86 12.
Personalefordele
Hos Center Denmark ved vi at vores medarbejdere er vores største styrke og uden dem ville vi ikke være det sted vi er i dag. Derfor er det vigtig for os at de ansatte er glade og tilfredse. Som medarbejder ved Center Denmark får du:
- Arbejdstelefon og computer
- Sportsabonnement
- Sundhedsforsikring
- Internetforbindelse til hjemmet
- Kantineordning
- Parkeringsplads
- Gratis frugt og kaffe, og morgenmad en gang om ugen
- Fredagsbar (med alkoholfrie alternativer)
- 30 minutters betalt fysisk aktivitet om dagen
Walk-and-Talk i arbejdstiden
Forskning viser, at der er store fordele ved at gå, mens vi har samtaler. Når vi går, træner vi vores muskler og forbedrer vores kondition gennem øget iltoptagelse i blodet. Gåture stimulerer også produktionen af lykkehormoner, hvilket gør os gladere og mere tilfredse. Desuden har gåture en bemærkelsesværdig effekt på vores kreativitet, som kan øges med op til 60%, hvilket også forbedrer vores produktivitet resten af arbejdsdagen.
Hver dag kl. 12.00 har vi 30 minutters fysisk aktivitet, betalt af Center Denmark. Denne halve time bruger vi på Walk-and-Talk, hvor vi går en tur langs vandet, ind i byen eller på voldene. Hvis man hellere vil træne på kontoret, er det også en mulighed.
Central Beliggenhed
Du kan finde Center Denmarks kontor i hjertet af Trekantsområdet, i den bæredygtige kanalby Fredericia. Det er en by, der i øjeblikket gennemgår en stor forvandling fra en industriby til en vidensby med fokus på bolig, erhverv, handel, oplevelser og Energi.
Center Denmark lejer kontorlokaler i det fælles kontorfællesskab, Porthouse, der har den bedste beliggenhed i Fredericia, lige ved Lillebælt. Her er vi tæt på både motorvejsnettet og den lokale banegård, men fungere også som nationalt bindeled til hele Denmark. Derudover er vi også tæt på samarbejdspartnere som ADP, Energy Cluster Denmark og Triangle Energy Alliance. Som en del af Porthouse har vi ikke kun adgang til kontorlokaler, mødelokaler og et fitnesscenter, men også til det smukke Rooftop-område med udsigt over vandet.
Sundt Arbejdsliv
Som medarbejder hos Center Denmark er din sundhed vigtig for os, og det skal ikke være svært at træffe sunde valg. Derfor tilbyder Center Denmark ud over de daglige gåture og samtaler også forskellige sunde alternativer. I kantinen er der mulighed for at vælge både vegetariske og veganske retter, og der tilbydes frugt til at spise på kontoret.
Center Denmark tilbyder også gratis træningsmuligheder i fritiden og har blandt andet aftaler med Fitness World. Derudover er der også mulighed for at få medlemskab hos specialklubber.