Den usynlige trussel mod el, vand og varme: Hvem styrer egentlig vores data?

Hvis strømmen går, vandet ikke løber, eller varmen ophører, bliver det meget konkret, hvor sårbare vi er. Og de systemer, der styrer pumper, ventiler, varmecentraler, transformerstationer, målere og fleksibilitetsmarkeder, er i dag dybt afhængige af digitale platforme, API’er og datastrømme på tværs af forsyningsarter.

Med Forsvarets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering, er den afhængighed rykket endnu tættere på den sikkerhedspolitiske dagsorden. For første gang beskrives USA – ved siden af Rusland og Kina – som et land, der også kan udgøre en trussel mod Danmark, blandt andet fordi økonomisk og teknologisk magt i stigende grad bruges som pressionsmiddel, også over for allierede.

Det ændrer grundlæggende præmissen for, hvordan vi bør tænke digital infrastruktur i forsyningssektoren. Spørgsmålet er ikke længere kun om systemerne virker – men hvem der i sidste ende kontrollerer dem, og efter hvilke spilleregler.

Når kontrol med data bliver et spørgsmål om suverænitet

I mange år har det været praktisk og økonomisk attraktivt at lægge kritiske it-funktioner over på globale, kommercielle platforme. “Managed services” har tilbudt hastighed, bekvemmelighed og skalerbarhed, og i mange år stillede man sjældent spørgsmål ved, hvad det kostede i form af indsigt og reel kontrol. FE skriver direkte i sin rapport at "USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også overfor allierede og partnere."

I en forsyningskontekst betyder det, at dele af styringen af elnettet, vandforsyningen og fjernvarmesystemet i praksis er afhængig af udenlandsk lovgivning, der rækker ind over europæiske data. Det giver  eksempelvis udenlandske myndigheder adgang til data, uden at forsyningsselskabet eller kunderne orienteres om det. Det kan også være leverandører der udnytter sin teknologiske dominans til ensidigt at ændre vilkår, priser og potentielt adgang til sikkerhedsopdateringer m.v.

Det er en alvorlig sårbarhed, når vi taler om infrastruktur, der skal fungere – også i kriser, konflikter eller geopolitiske spændinger.

Digital suverænitet i forsyningssektoren handler derfor om mere end compliance. Det handler om, at vi som samfund selv kan bestemme, hvor data lagres, og hvem der har adgang. Vi skal kunne forklare og efterprøve de tekniske beslutninger, der ligger bag, og skifte kurs, leverandør eller teknologi uden at miste kontrollen over driften.

Med andre ord: Vi skal kunne drive vores forsyninger på vores egne præmisser – også den digitale del.

Et fælles digitalt fundament på tværs af el, vand og fjernvarme

El, vand og fjernvarme er i stigende grad ét sammenhængende energisystem. El-systemet balanceres og understøttes i høj grad af fleksibilitet fra fjernvarmesystemet gennem varmepumper, elkedler og varmelagre, men også fleksibel last fra vandværker og spildevandsanlæg. Fjernvarmeværker, vand- og spildevandsselskaber optimerer drift efter elpriser og CO₂-aftryk.

Det kræver en digital infrastruktur, der kan håndtere realtidsdata fra millioner af målepunkter og pumper og kan binde driftsdata, markedsdata og sensordata sammen på tværs af sektorer. Dermed skal forsyningsdata kunne udstilles sikkert til både systemoperatører, algoritmeudviklere, rådgivere og forsyningsselskaberne selv.

Det samlede digitale system skal være robust over for både tekniske fejl, cyberangreb og geopolitiske spændinger. Her er digital suverænitet ikke et ekstra lag ovenpå; det er selve forudsætningen for, at vi tør koble sektorerne sammen og automatisere mere af driften. Hvis den digitale rygrad svigter, er det ikke kun en webportal, der går ned, men konkret produktion, distribution og forsyningssikkerhed.

Vi har valgt en anden vej: Åben, Europæisk og uafhængig

Hos Center Denmark har vi valgt en hostingstrategi og en teknologistak, der tager udgangspunkt i netop det ansvar. I vores tekniske whitepaper beskriver vi, hvordan vi har bygget en dataplatform, hvor:

• alle centrale komponenter er open source – fra dataindsamling og streaming til storage, analyse og visualisering
• hele platformen hostes på europæisk grund hos en tysk cloud-leverandør, hvor vi kun bruger virtuelle/fysiske maskiner
• vi selv installerer, konfigurerer og driver hele teknologistakken – inklusive databaser, clusterteknologi, adgangsstyring og API’er
• adgangsstyring og autentifikation er baseret på åbne standarder og open source-løsninger, som vi selv kontrollerer

Det betyder, at vores digitale infrastruktur ikke er underlagt organisatorisk ejerskab uden for Europa. Den samlede løsning – fra arkitektur og udvikling til drift – er sammensat og videreudviklet af europæiske miljøer, og data behandles og lagres inden for EU’s retsområde.

Vi har med vilje fravalgt de nemme, lukkede genveje. Det kræver mere viden og flere kompetencer in-house, men det giver til gengæld fuld transparens over hele dataflowet, fra input til output, og vi kan dokumentere og revidere hele setup’et. Vi har frihed til at udskifte enkeltkomponenter, når behov eller teknologi ændrer sig og vi har uafhængighed af cloud-aktører udenfor EU og deres forretningsmodeller.

Kort sagt: vi ejer ikke kun vores data – vi ejer også selve den digitale infrastruktur, der behandler dem.

Digital suverænitet i praksis – ikke som parole, men som driftskrav

Når FE peger på, at stormagter i stigende grad bruger teknologi og økonomi som magtmiddel, også over for mindre allierede, er det et signal om, at afhængighed af fremmede digitale infrastrukturer ikke er et neutralt valg. I forsyningssektoren kan det få meget konkrete konsekvenser på driften, hvis en udenlandsk leverandør ændrer vilkår eller begrænser adgang.

Kan vi dokumentere over for myndigheder, borgere og ejere, hvor data befinder sig – og under hvilken lovgivning? Og har vi selv den indsigt, der skal til for at genopbygge og videreføre infrastrukturen, hvis et samarbejde ophører?

Digital suverænitet er derfor ikke kun et spørgsmål om værdier, men om modstandsdygtighed. Suverænitet betyder også robusthed: at vi kan håndtere både tekniske hændelser og politiske ændringer uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.

Vi har vist, at det kan lade sig gøre

Vores arbejde i Center Denmark med opbygning af vores digitale infrastruktur viser, at det er muligt at bygge en moderne, skalerbar og brugervenlig digital infrastruktur til forsyningssektoren, uden at nogle centrale dele af teknologien er bundet til aktører uden for Europa.

• Det er muligt at samle data fra el, vand og fjernvarme i én fælles platform og samtidig fastholde datasuverænitet og demokratisk kontrol.
• Det er muligt at understøtte innovation, AI, fleksibilitetsmarkeder og sektorkobling uden at give afkald på ejerskabet til den digitale rygrad.

Vi har gjort det i praksis. Ikke som et pilotprojekt i et lukket laboratorium, men som en driftsplatform, der allerede understøtter konkrete forsyningsselskaber og innovationsprojekter på tværs af sektorer.

Derfor er dette også en invitation:

Til forsyningsselskaber, myndigheder og brancheaktører, der ønsker at stå på et digitalt fundament, der er åbent, gennemsigtigt og europæisk forankret.

Digital suverænitet i forsyningssektoren er en forudsætning for, at vi kan drive elnet, vandværker og fjernvarmenet sikkert i morgen, om ti år og i en mere urolig verden, end den vi kendte i går.