Direktør for EWII: "Vi bygger de løsninger, der sikrer den bedste udnyttelse af elnettet og vores vindturbiner og solcellepaneler"
14. jan. 2026
Sådan siger Direktør i EWII, Lars Bonderup Bjørn, i begyndelsen af denne feature-video, som CNBC har produceret på initiativ af FNs 50 SDG Leaders-kampagne.
Han fortæller bl.a., at mange initiativer i energisystemet stadig tager udgangspunkt i et elnet med overkapacitet, men at vi i praksis ser, hvordan øget elektrificering og ændret forbrugeradfærd giver et stigende pres på elnettet. Det er en væsentlig udfordring for elnetoperatører – men det kan adresseres gennem intelligent planlægning, dataindsigt og forbrugsfleksibilitet.
Direktør i Center Denmark, Søren Skov Jakobsen forklarer derudover, hvordan vores arbejde med datadrevne løsninger giver en langt bedre udnyttelse af elnettet. F.eks. kan sensorer og realtidsdata forudse blackouts, før de opstår, og databaseret overvågning gør det muligt at træffe mere præcise beslutninger om drift og vedligehold af transformerstationer, frem for at udskifte efter faste intervaller.
Se videoen og bliv klogere på, hvordan vi i Center Denmark arbejder sammen om at forme fremtidens energisystem sammen med EWII og Midas Energy A/S🍃 📈