Teknologi & Arkitektur
Her samler vi vores tekniske indhold om dataplatforme og digital infrastruktur: arkitektur, teknologivalg, drift, sikkerhed og skalerbarhed. Fokus er på det, der gør data anvendelige i praksis, også når løsninger skal fungere på tværs af organisationer.
De mest centrale ressourcer, hvis du gerne vil forstå vores tekniske fundament:
Teknologirapport: arkitekturen bag vores dataplatform
En gennemgang af platformens opbygning, teknologivalg og hvordan vi arbejder med drift, sikkerhed og skalering.
Principper for open source i kritisk digital infrastruktur
Hvorfor vi har valgt open source, og hvordan det styrker gennemsigtighed, fleksibilitet og robusthed.
Sådan gør vi data brugbare i praksis
En kort introduktion til, hvordan data bevæger sig gennem platformen fra kilde til anvendelse.
Arkitektur & platformopbygning
Når data skal kunne bruges på tværs af organisationer og systemer, er arkitekturen afgørende. Vi bygger platformen modulært, så komponenter kan udskiftes og udvikles over tid, uden at alt skal genbygges. Det gør det muligt at tilpasse løsninger, når behov ændrer sig, og når nye datakilder eller nye samarbejder kommer til.
Vi lægger vægt på:
-
klar adskillelse mellem datakilder, behandling og adgang
-
skalerbarhed, der kan vokse med datamængder og brugere
-
integrationer, der kan forklares og dokumenteres
Du kan læse mere i teknologirapporten.
Sikkerhed og adgang
Når samarbejdspartnere betror data til os, skal adgang kunne styres præcist og dokumenteres. Vi arbejder med sikkerhed som en kombination af tekniske mekanismer og klare processer: hvem har adgang til hvad, hvornår og på hvilke vilkår. Det skaber tillid – og gør samarbejde lettere.
Vi fokuserer bl.a. på:
-
adgangsstyring efter behov (ikke “one size fits all”)
-
logging og sporbarhed, så brug og ændringer kan efterprøves
-
sikker datadeling uden at gøre løsningerne uigennemskuelige
Drift og robusthed
Teknologi bliver først værdifuld, når den kan driftes stabilt. Derfor er drift ikke en eftertanke, men en del af designet. Vi prioriterer løsninger, der kan overvåges, fejlsøges og opgraderes kontrolleret, så platformen kan være robust, også når den er i brug i flere paralelle projekter.
I praksis handler det om:
-
overvågning og tydelige alarmer, så problemer opdages hurtigt
-
versionering og opgraderinger med minimal nedetid
-
komponenter med modenhed og forudsigelig vedligehold